Sorgen
Den altopslugende smerte, der fylder kroppen, helt ud i alle nervespidser
Centreret i en stor, vammelblød tyngde i mellemgulvet, der strækker sine lange fangarme ud og griber fat og lammer åndedrættet og stemmebåndet og skær sig igennem som smerter, der stråler ud i hele kroppen
At åbne munden for at skrige sorgen ud og mærke at det ikke er muligt at frembringe en eneste lyd, da hele kroppen og alle sanser bliver brugt i forsøget på at forstå
Det tavse skrig jeg frembringer med åben mund
Det tavse skrig jeg frembringer med åben mund
Fortvivlelsen og chokket, når jeg vågner morgenen efter, er som "den store død"
Når man dør af kærlighed, er det væk. Det der var, er nu intet og tomheden er overdøvende rungende
Hvis man ikke dør, lever man i et mareridt, der aldrig stopper - levende død?
Det hvide lyn, der skærer sig gennem kroppen, min hjerne er som flækket af smerte og gør ondt i forsøget på at forstå den totale ændring, der pludselig er indtrådt i mit liv
"....its not ok
its just the way things are"