Ro og afklaring

Kære Christin

Jeg vil gerne takke dig for en dejlig oplevelse i trygge rammer. Uden din hjælp og vejledning havde det været svært at komme frem til den afklaring, som jeg har opnået i dag. En afklaring, som gør mig klar til at sætte en milepæl hvor jeg er lige nu i mit liv, samt være taknemmelig for alt det, som har været indtil nu og se frem til alt det, som jeg endnu har til gode.

Jeg har en ro indeni, som jeg ikke har haft længe og det nyder jeg. Til gengæld har jeg haft en del hovedpine siden sidst, men jeg tilskriver det, at jeg har frigivet nogle blokeringer, som har ligget der alt for længe. Det må være positivt :-)

Min kone har gennemlæst min historie og vi har talt om oplevelsen. Som nævnt, er vi meget tæt knyttede og da jeg opremsede alle de livsgaver, som jeg har fået med i dette liv, væltede tårerne frem hos hende. Da jeg spurgte hende “Hvorfor får det dig til at græde?”, svarede hun, “Det har været så svært at få dig til at indse, at du rummer så meget fantastisk, som du kan give andre.”

Tandhjulene falder fortsat i hak, men jeg har foldet mine vinger ud og er klar til at flyve :-)

Endnu en gang tak. Jeg glæder mig meget til at få endnu mere energi i godt selskab næste weekend på Reiki kurset.

Kærlig hilsen

Lars

Når "ked af det" fylder alt for meget

Kære Christin

Jeg ved ikke noget om healing ... og dybest set er det vist noget "hokus pokus" med håndspålæggelse og højere magter? 

- men når man står i en livskrise, hvor "ked af det" fylder alt, alt for meget og er alt for svært at håndtere så er det vel ligemeget hvor meget el. hvor lidt "hokus pokus" det er?
 
Der er selvfølgelig flere muligheder: 
1) en psykolog så man kan få snakke igennem - men ofte så er det jo blot en sund reaktion/en naturlig reaktion som en psykolog ikke kan lytte bedre til end ens veninder.
2) man kan gå til lægen og få medicinsk hjælp - "glade piller" men det var ikke en løsning, ihvertfald ikke for mig. 
 
Så jeg kontaktede Christin ...
4 behandlinger og gode snakke er det blevet til. Allerede efter første gang - der gik en dags tid el. to - havde jeg det markant bedre. 
 
Jeg kender ikke sproget indenfor healing men min krop reagerede forskelligt hver gang ... og kan vel bedst sammenlignes med bølger (som ved stranden en sommerdag - behageligt). Der kom ikke mange men nogle stykker og af varierende størrelse fra gang til gang. Og så var der altid Christins nærmest brændende varme hænder - de kan noget, så jeg tror vel på at der er mere mellem himmel og jord end vi hver især går rundt og kan se?
 
Jeg har stadig min livskrise ... men nu jeg kan holde om den, se på den og sætte den lidt væk når jeg har brug for at have fokus på andre ting. Før behandlingerne gik jeg og smågræd hele tiden, var uden energi og til dels handlingslammet på rigtig mange måder. Dog var jeg helt klar på at jeg ikke kunne holde ud at have det sådan......
 
Tak Christin
Knus
Bente

En Rejse mod Lyset og Forståelsen

 

Forstil jer, at jeg står i et hus og ser ud på en vidunderlig natur.  

Da jeg første gang mødte Christin, fik jeg dette billede. At jeg skulle gå ud af huset, og træde ud i naturen. Jeg vidste ikke hvor jeg skulle hen, men ud i lyset skulle jeg, og det kom jeg. Med en dybtgående tro på at jeg ville blive ledet på vej ved at holde hjertet åbent.  

Her står jeg nu mere end et ½ år efter, meget klogere på mit liv, min sjæl og universet. Jeg har stadig rigtig meget at lære, og forstå, men hvert lille skridt er en åbenbaring.  

I foråret deltog jeg på et yoga retreat, hvor Christin bl.a. tog os alle med på en meditation til vores indre. Under denne meditation fik jeg for første gang et meget klart billede af en af mine skytsengle. Hun mødte mig stolt og stærk, en kvindelig kriger…  hun er her stadig, og giver mig kraft og meget kærlighed i hendes røde/orange farver.  

Jeg måtte vide mere, og vidste at Christin kunne lede mig på vej. Så gennem Reiki og Regressions terapier er der kommet en viden til mig, som jeg aldrig ville være foruden.  

Meget kort efter jeg startede hos Christin fik jeg besøg af endnu en af mine skytsengle. En meget gammel asiatisk mand med briller og næsten skaldet. Han er streng, han leder mig til mere visdom og læring.  

At vide, at jeg har disse to skytsengle hos mig, og at jeg gennem dem kan få hjælp til at forstå livets udfordringer samt altid har deres beskyttelse giver en rummelighed og ro, jeg ikke havde før. 

Reiki åbner nogle kanaler og vasker mig ren. At modtage denne rene energi som skyller igennem mig som guldregn, er et spabad af de helt vidunderlige, som alle med jævne mellemrum burde tage.  

Christin har med kærlighed ledet mig ud på nogle rejser tilbage i tiden, og til tidligere liv, og sågar til livet mellem livene, hvor jeg bare var ren sjæl. Det har været nogle yderst personlige rejser, som har givet mig en meget stærk forståelse for, hvorfor visse ting ikke er lette i dette liv, at jeg selv har ønsket, at det skulle være sådan, for gennem dette at kunne udvikle sjælen. Det har givet mig en viden om, at visse udfordringer i dette liv, stammer fra andre liv. Gennem denne viden har jeg kunnet se på dem i et andet lys, og dermed begrænse den magt de har over mit nuværende liv.  

At forstå, at dette liv kun er et af mange liv, at forstå, at det som man føler er hårdt i dette liv, at den modgang man møder, faktisk har et formål, gør at jeg bedre kan slippe de ting som sker, og er sket i mit liv. At jeg ikke længere bærer rundt på selvmedlidenhed, men kan tilgive mig selv, og at kærligheden og samværet med min nære er kommet meget mere i harmoni, i takt med, at jeg er kommet meget mere i harmoni med mig selv - det er i sandhed en meget stor gave. 

I stor tak og kærlighed til Christin, som viste mig vejen, og i stor forundring og taknemmelighed over alt det vi får fra universet og vores sjæle. 

T.S.

Hjerneblødning

"Jeg hedder Claus og er 50 år. I foråret 2014 fik jeg en hjerneblødning og var indlagt på Neurologisk Afdeling på Roskilde Sygehus. Jeg var utrolig heldig, da jeg slap uden alvorlige mén. Da jeg kom hjem efter indlæggelsen var jeg dog meget træt og havde ofte hovedpine. Jeg havde to slags hovedpine, som jeg kalder den ”gode” hovedpine og den ”onde”. Den ”gode” hovedpine havde jeg hele tiden, den var ligesom en snurren i hovedet. Den ”onde” hovedpine var der ikke konstant, men dog meget af tiden, og var en meget stærk smerte. Jeg måtte spise otte hovedpinepiller om dagen for at holde det ud.  Min læge sagde jeg ikke kunne begynde at arbejde så længe jeg havde hovedpine og at det kunne tage måneder før jeg kunne raskmeldes.  

En månedstid efter min hjerneblødning fik jeg kontakt til Christin, som tilbød mig healing. Jeg har ellers aldrig troet på den slags, men jeg tænkte at det var værd at prøve.  Allerede efter første gang forsvandt den ”onde” hovedpine. Efter et stykke tid begyndte den at komme igen, men dog ikke så kraftigt som før, og da jeg havde fået et par energihealinger mere forsvandt den helt. Disse behandlinger var medvirkende til, at jeg faktisk kunne starte på arbejde igen på nedsat tid allerede få måneder efter min hjerneblødning. "

Et mirakel?

Mail nr 1

"Hej Christin Jeg har virkelig brug for din hjælp, din stærkeste og mest helbredende energi. Min tante Karen, som jeg er nært knyttet har altid været en stærk, frisk kvinde. Hun er 78 år, bor i hus med sin lille hund. Karen blev d. 28-4-15 indlagt på Rigshospitalet med en stor hjerneblødning. Operationen var vellykket og d. 1-5-15 blev hun overført til Glostrup hospital til genoptræning. Genoptræningen gik fint. Karen kunne tale, gå med rollator og appetitten kom så småt igen. I onsdag d. 13-5-15 blev hun rigtig dårlig og hun var svær at komme i kontakt med. Hun blev akut overført til Rigshospitalet og sent aften opereret igen. Denne gang blev det kompliceret og de måtte skærer et ret stort stykke i kraniet og igen var der en massiv blødning i hjernen. Begge hjerne halvdele var helt trykket sammen som 2 pandekager. Kirugen gav sig god tid til at forklare os hvor kompliceret det var. Efter operationen var vi lettet, Karen bevægende arme og ben med det samme. Hun var ikke lam! Torsdag endnu bedre, hun kunne huske os og tale. I går fredag fjernede de hendes dræn fra hjernen, og idag er den gal igen. Hendes sprog er helt uforståelig, og hun er selv bange. Vi venter besked om videre forløb. Min søster og jeg er meget bekymret. Hendes søn er i Algeriet og tilbage står min søster og jeg - Vi er ikke klar til at miste Karen. Håber du vil hjælpe os?"

Mail nr 2

"Jeg vil starte med at sige dig tusind, tusind tak fordi du sendte et mirakel til Rigshospitalet i lørdags, da alt så ret sort ud. Tante Karen kunne ikke bevæge sig meget, sproget var væk, Hun var forvirret og bange. Hun blev CT scannet, fik medicin intravenøst mod epileptisk anfald og EEG scanning. Scanningerne viste intet unormalt. Lørdag aften lige før Kl. 20 talte jeg med Rigshospitalet. Ingen forandringer tværtimod, hun havde ikke kunne spise eller synke hele dagen. Alle kropsfunktioner var opført med at fungere. Bekymringen var nu stor. Lægerne sagde at hvis vi var heldige slap Karen med at være lam i den ene side. Skulle vi miste hende nu? Var hun permanent hjerneskadet efter 2 operationer i hjernen på 14 dage. Min tlf var tændt hele natten. Bare Rigshospitalet ikke ringede. Dagen efter: Søndag d. 21-5-15 Kl. 10.30 stod min søster og jeg på Karens stue. Og hvad mødte vi?

En tante Karen, der selv kunne sætte sig op, tale, spise og bestemt grine. Det er et sandt mirakel - Rigshospitalet var forundret og kunne ingen forklaring give. Igår onsdag havde Karen det så godt at hun blev overført til Glostrup sygehus. De er startet genoptræning op idag. Om hun får varige skader er for tidligt at sige endnu. Men hun kæmper for sit liv, og for at blive sig selv igen. 😊 Her til aften ser Karen melodi grand prix. Det umulige skete og det vil min familie og jeg altid være dig dybt Taknemmelig."

(der blev fra lørdag aften sendt fjernhealing til Karen af en stor gruppe Reiki Healere)

Karen bliver ret hurtigt overflyttet til Glostrup hospital, hvor genoptræningen skal starte og Karen knokler for at blive sig selv. Hun har problemer med at finde ord og huske, hun går med rollator. Har svært ved at styre højre hånd og taber alt ud af hånden.

Karen bliver overflyttet til Hvidovre Hospital afd. for svært hjerneskadede. Igen kontakter jeg Christin. Jeg kontakter hospitalet og taler med dem omkring reiki healing. De er positive og giver lov. Lægen siger alt hvad der kan hjælpe er godt. Jeg får tilladelse fra min fætter og fra Karen selv. Karen har aldrig prøvet healing før, men nyder sin reiki healing. Hun falder helt til ro som et lille barn. Hun synes at det føles skønt. Hun har på det tidspunkt svært ved at finde ordrene.

Christin aftaler en ny tid til healing 2 dage senere. Det bliver noteret og skrevet på Karens dagsplan. Karen nyder sin reiki behandling ligesom 1. gang og er afslappet og glad.

2 dage senere besøger jeg Karen. Hun er glad, går uden rollator og hun har ikke tabt noget ud af hånden. Hun er begyndt at huske og kunne sige flere ord. Få dage senere kan hun skrive med højre hånd uden problemer. Tilbagemelding fra lægerne på Hvidovre er, at vi nok ikke skal regne med at Karen kommer tilbage i egen bolig. Plejehjem vil være nok være den bedste mulighed. Karen bliver overflyttet til aflastning på et plejehjem med henblik på en permanent løsning.

I juli måned flytter Karen hjem i sit hus med sin hund. 1 uge senere har hun ikke længere hjemmepleje. Hun klarer i dag sig selv 100 procent.

mvh Hanne Brodersen

 

Angst, Ptsd, Allergi mm

"D.9-4-15 på vej ind af døren til et hus i Solrød. Mit hjerte hamrede løs, da jeg bankede på døren. 

Jeg havde deltaget på 2 retreats, hvor jeg havde mødt og talt med Christin, der nu åbnede døren for mig. Jeg havde prøvet at ligge på Christins briks og mærket de healende hænder. Det jeg havde mærket på de 2 smagsprøver jeg havde fået, var noget jeg aldrig havde prøvet før. Meget ubeskriveligt. Så nysgerrigt banker jeg på.  

Lidt forhistorie: Jeg har diagnosen post traumatisk stress og har i mine voksne år kæmpet med min angst. Jeg har været i behandling med psykoterapi, medicin, tankefelt terapi, hypnose mm 

I sommer 2014 vælter jeg for alvor pga. af stress, og kan denne sommer hverken passe på mine børn eller mig selv. Jeg har det frygteligt og ønsker ikke at være i dette liv mere.  

Efter besøg på psykiatrisk skadestue og Roskilde sygehus med medicin, kæmper jeg mig op til overfladen igen. Oveni rammes jeg af den dybeste sorg, da jeg mister min moster i august. Nu har jeg så stress, post traumatisk stress, dyb sorg, nyre-bækken betændelse og er gået tidligt i overgangsalderen, som kræver øjeblikkelig hormon behandling. Har fået konstateret sliddegigt i nakken nogle år før og gik regelmæssigt til kiropraktor i nogle perioder 1 gang ugentligt eller hver 14. dag. Jeg er ret svækket både psykisk og fysisk. Min bedste ven i flere år har været 1,5 L Pepsi max. 

I marts måned har jeg det ikke meget bedre. Stressen har foretaget sig lidt pga. af medicin. Havde selv trappet ud af sovemedicin, men ville gerne ud af en del mere. Var begyndt til psykiater, gik meget tit til kiropraktor. Havde forsat store problemer med blære/nyrer. Og min hormonbehandling var svær at regulere. Dvs overvægt var nu også et issue. Det helt nye var, da jeg i Julen begyndte at få problemer med eksem rundt om øjnene og svær øjenbetændelse. 

Jeg møder Christin til et Yoga & Meditations retreat i marts, med sammenklistrede øjne, angst, smerter, total rod i hormonerne og total drænet for energi og uden arbejde. Efter en 25 min. reiki healing hvor jeg havde svært ved, at finde ud af hvad der skete, mærkede jeg mig selv som aldrig før og jeg fik min menstruation samme aften. Den havde ellers ikke været der i 9 måneder. Mærkeligt? 

Var så småt begyndt at tænke på at skulle arbejde igen, men følte mig ikke helt klar. Når jeg skulle arbejde igen drømte jeg at det skulle være i Q-gruppen som mentor/coach. D. 15-3-15 sender jeg en ansøgning til Q-gruppen. Svaret var tilbage at jeg ville høre noget inden for en uge ellers var stillingen besat til anden side. Jeg hørte intet til min store skuffelse. 

D. 25-3-15 sender jeg et par stikord til Christin for at høre om hun har mod på denne opgave - altså mig.

Følgende stikord: 

- Psykisk/fysisk overgreb 

- overvægt 

- Psykisk syg mor 

- Tidlig overgangs alder 

- slidegigt i nakken 

- Dyb sorg 

-  øjenbetændelse/eksem muligvis allergi. 

-  stress pga. af for stort arbejdspres og afsluttet partnerskab. 

Christins svar var meget overbevisende selvfølgelig. Hun var overbevist om at hun kunne gøre en forskel i mit liv. 

 Den 26-3 skriver Christin dette til mig: 

  • Du skal ikke være nervøs- vi arbejder stille og roligt og med fuld respekt for hvad der sker i dig. 

Mit svar:

  • I know, og jeg håber inderligt at vi kan lave forandringer. Et liv uden angst og smerter må være skønt. 

Jeg er stadig angst da jeg banker på denne ukendte dør d. 9-4-15 kl.10. Jeg kommer ind og her begynder starten på mit nye liv. 

Vi starter med en kop te og taler lidt, indtil jeg føler mig tryg. Langsomt ligger jeg mig på briksen og bliver pakket godt ind i et tæppe. Der er en skøn ro i rummet og afslappende musik.  

Christin starter reiki healingen. Jeg skal have 4 reiki behandlinger på 7 dage, det er den bedste tidshorisont som giver det bedste resultat. Ud over det modtager jeg 1 gang fjern healing inden for de 7 – 10 dage.  

Det her er mine kommentarer og beskeder undervejs: 

  • Efter de første 2 gange har jeg ikke længere øjenbetændelse eller eksem rundt om øjnene. Jeg kan mærke mig selv igen Efter 3. behandling har jeg smidt 5 kg. Min psykiater vil ikke se mig mere, hun siger at jeg klarer mig flot. Er trappet ud af det meste af min medicin. Dagen efter har jeg tid hos kiropraktor, på det tidspunkt sad min nakke helt fast, så jeg gik i hvert fald hver uge. Han ville ikke se mig før 1 måned senere. Jeg havde fået bevægelighed i nakken. 
  • Imellem 3 og 4. reiki healing har jeg nu fået jordforbindelse igen. Men av - 3. gang kunne mærkes. Lige så skønt reiki føles, ligeså hårdt kan det mærkes jo dybere og dybere reiki når ind. Reiki gør hvad reiki skal. Og når man skrælles som et løg lag efter lag kan det mærkes i krop og sjæl. Jeg var blevet modig og blev i det, også timerne efter. Jeg lod mig selv få ro og lov til at bearbejde alle disse følelser og fysisk ubehag. 

Efterfølgende skriver jeg dette til Christin: 

  • Tusind tak for i torsdags. Det var meget energigivende og meget forløsende, måske det rigtige ord. Det er ligesom jeg bedre kan trække vejret. Føler også en hvis selvsikkerhed. Føler mig lidt hudløs, kan mærke rigtigt meget. Det er nyt. Alle mine sanser er vildt aktive. 

 Mit overskud er meget større. Jeg møder mange positive mennesker som aldrig før.  Selv naturen har forandret sig eller er det mig der forandre sig? (I april møder jeg en kæmpe tusse, en orange sommerfugl sidder på arm mm). 

Jeg føler nu at alle mine tunge lag er skrællet af. Og nye følelser kan mærkes. Jeg bliver meget hudløs og en masse følelser skal jeg lærer at mærke på ny. Nogle følelser og oplevelser har været gemt væk i mange år.  

D. 17. april møder jeg min gamle chef som anbefaler mig at søge mit gamle job. Der er bud efter mig. Jeg skynder mig hjem og sender min ansøgning! 5 min. senere ringer de fra Q-gruppen og beder mig komme til samtale. Wtf ? hvad sker der nu Q-gruppen mit drømmejob og mit gamle job. Er glad og forvirret. Har lidt svært ved at følge med udviklingen, alt går så hurtigt. 

Jobsamtalen hos Q-gruppen: Jeg er total presset og angsten viser sit ansigt. Jeg brænder for at få dette job. Jeg taler med Christin, og Christin tilbyder at sende fjernhealing præcis på dette tidspunkt samtalen er og på den præcise adresse. Det giver mig ro i maven at vide at Christin er med mig. Aldrig før har jeg været til sådan en samtale. Her sad 2 direktører fra Q-gruppen. Energien i rummet var ubeskrivelig. Jeg følte mig sikker og selvsikkerheden lyste ud af mig. Jeg fik jobbet på stedet med opstart 3 dage senere. Det er det vildeste jeg har prøvet. 

På få dage havde jeg fået 2 jobs ud af 2 søgte jobs. 

 Føler mig heldig, Alt lykkes. 

 Efter de 10 dage med 6 reiki behandlinger er dette sket: 

  • Ingen øjenproblemer længere hverken betændelse eller eksem 

  • Tabt 5 kg 

  • Ingen trang til Pepsi max længere 

  • Minus psykiater ( ud trap af medicin) 

  • Længere intervaller hos kiropraktoren 

  • Der er styr på mine hormoner, får nu regelmæssig menstruation. 

  • Mine batterier er ladet op 

  • Har fået mit drømme job 

  • Har fået kontakt til naturen 

  • Forbedret privatliv 

 Christin er den dygtigste behandler jeg har prøvet. Denne rejse har været den vildeste nogensinde. 

 I juni måned efter Christin anbefaling bliver jeg selv indviet som reiki healer. Jeg kan nu give mig selv healing hver dag.  Jeg var glad for at jeg turde, sikke en rejse det blev og nu er jeg så privilegeret at kunne give mig selv og mine nærmeste reiki healing hver dag. "

H.B