Nu står jeg her og betragter et af de smukkeste og mest mystiske steder i verden, Macchu Picchu, Inkaernes
hemmelige by, mens kulden prikker mig i ansigtet
og tågen kun lejlighedsvis lader mig få indblik i stedets
storhed. Jeg er her for at begynde min rejse ind i
Andestraditionen, for at lære at ”se” med alle mine sanser.
Og jeg skærper min opmærksomhed og hører min læremester,
der begynder at fortælle:
”Vi lever i Kausay Pacha - verdenen af levende energi.
Alt i universet er levende og gensidigt forbundet – fra
den mindste skabning på jorden til stjernerne på himlen.
”Kausay” betyder overflod og ”Pacha” betyder levende, og
for dette folk er navnet på den planet, vi bor på, og det
univers, vi er del af, verdenen af levende overflod.”
Han fortsætter med at sige, at denne overbevisning
eller verdenssyn er det modsatte af, hvordan vi i den
vestlige verden oplever eller definerer verden. På et dybt
ubevidst plan, oplever vi verden som et sted, hvor der
ikke helt er nok, hvor der er knaphed – altså et mangelfuldt
sted. Det udgangspunkt har en tendens til at skabe
personligheder, der bliver egocentrerede eller ligefrem
egoistiske. Vi bliver angste, når vores behov ikke ser ud
til at kunne opfyldes, og vi er rede til at slås for at være
sikre på at få det, vi mener at have krav på.
Med andre ord: Hvis du tror, at verden er utilstrækkelig,
vil du højst sandsynligt ende med at slås for at få
det, du har behov for og bruge din evne og kraft til at
kontrollere verden for at få det, du vil have. Den opfattelse
er nøglen til, hvordan vi forholder os til verden:

Oplever vi, at vi er ET eller oplever vi, at vi er adskilte
fra helheden?

Vi er hele guddommelige væsener
Min lærermester fortsætter: ”Vi mennesker er som alt
andet levende skabt som et billede af helheden. Alt
levende er helt og eksisterer kun i kraft af den guddommelige
energi, der bragte det til live. Det betyder, at vi er
født med guddommeligt potentiale. At ethvert menneske
på jorden er født helt og har potentiale til at vokse og
manifestere sin egen unikke skønhed – sin egen del af
universets guddommelige helhed.” I den overbevisning ligger endnu en kraftfuld nøgle. I den vestlige del af verden eksisterer der via vores kulturelle og religiøse overbevisninger en oplevelse af, at vi mennesker er syndige væsener, fordi vi en gang i tidernes morgen blev smidt ud af paradiset, hvor vi havde gjort noget forkert, dvs. begået en synd. Det betyder den dag i dag, at ethvert menneske, der kommer til verden, ubevidst betragtes som et syndigt væsen, der skal gøre
sig umage for at gøre sig fortjent til at være her. Hvordan skal man som menneske så nogensinde kunne stole på sig selv og sit indre, når vi på et dybt ubevidst plan betragtes som værende forkerte eller syndige, helt uden for helheden og slet ikke guddommelige?

Morgenluften bliver pludselig tyndere, og kulden
skarpere. Jeg er en fri, demokratisk og holistisk kvinde,
synes jeg selv, og jeg har rejst den lange vej for at lære
at skabe endnu mere balance i den del af verden, hvor
jeg lever, og som jeg holder af. I min hjerne ved jeg, at
det han beskriver, er store sandheder og lette at forstå.
Hvor svært kan det være? Er jeg virkelig rejst SÅ langt
for at modtage så enkel visdom? Og hvad skal jeg så lave
resten af tiden? Kan det være så simpelt? Når jeg forstår
det med mine fine evner og færdigheder, hvorfor er det
der så ikke?
Her står en mental europæer! Min hjerne og min
vestlige måde at tænke og reagere på er allerede gået i
selvsving. Det, der sker med mig, er, at min dualistiske
måde at forholde mig til verden på forsøger at finde løsninger,
svar, forklaringer, modargumenter – ja, hvad som
helst for at undgå at føle og sanse de signaler, der kommer
fra hele min eksistens. Jeg ved da, at der er overflod
i verden, for det har jeg læst i videnskabelige bøger, og
mine værdier afspejler det også. Jeg deler gerne og tror
på, at kun ved at dele bliver vi klogere.

Alligevel føler jeg mig truffet, for jeg har ikke altid overskud til at dele, når jeg er presset og må erkende, at selvom jeg selv synes, det går vældig godt, så er min adfærd ikke altid i overensstemmelse med det, jeg selv gerne vil. Bagved mine tankers selvsving ligger sorgen og afmagten over at føle sig forkert, ikke at kunne forandre så meget og at søge at skabe balance for mig selv, de mennesker der er omkring mig og gøre en forskel i verden. Når det nu kan være så enkelt og så let forståeligt, hvorfor ser verden, som vi kender den, så ud som den gør i dag? Måske er det alligevel ikke så enkelt endda.

Perception og energi
Det går op for mig, at der i denne tradition ikke eksisterer
adskillelse eller dualisme. Alt er ET. Som om min lærermester
har læst mine tanker, siger han:
”Vi ved derfor, at den bedste måde, vi kan leve vores
liv på jorden er at leve i harmoni med det naturlige flow.
Og eftersom vi mennesker alle indeholder helheden og
den guddommelige kraft er vi i stand til at genskabe
helheden, harmonien og balancen, hvis vi ønsker det og
vælger at gøre det. Det gør vi ved at forbinde os med den
verden af levende energi, vi eksisterer i. Her er vi jo ikke
adskilt fra verdenen af levende energi – vi er ét med den.
Det handler om perception, og det vil sige om at sanse
eller opfatte den energi, der eksisterer i og mellem alt
levende. Det er ligeså naturligt for os, som det er for jer
i den vestlige verden at have en mental forestilling om
eller forklaring på, hvordan tingene er. Vores tradition
er praktisk, og det betyder, at vi anvender vores energi
til at skabe synlige resultater, som både naturen og menneskene
har gavn og glæde af. Alt er energi og gensidigt
forbundet. Hos os eksisterer dualisme, som I kender det,
ikke. Hos os findes begreberne positive eller negative
energier ikke. Der findes forskelligheder, som hver især
æres for det særlige bidrag, de har i helheden. Vi sanser,
om den energi, der er til stede, er let og flyder frit og
levende, eller om den er tung og flyder langsomt eller
trægt. Vi taler om let energi, som er det, hele universet er
bygget op af, eller tung energi, der kun kan skabes af os
mennesker, hvis vi stopper det naturlige flow og derved
skaber stagnation.”

Han peger på en bæk, der løber forbi det sted, vi
står, i en fint anlagt kanal og fortsætter: ”Det er let at
forstå, når I ser på den strøm af energi, der i form af
vand strømmer her i bækken. Hvis vandet kan løbe uhindret,
er det naturlige flow i harmoni. Hvis nogle grene
og gamle blade har skabt en forhindring og danner en
dæmning for vandet, er vandets energi gået i stå, og det
vil stå og stagnere foran dæmningen. Det naturlige flow
er stoppet. Det er let at forstå, at jeg med mine hænder
kan fjerne forhindringen og genskabe vandets naturlige
flow. Mennesket har den samme mulighed og det samme
valg hvert sekund. Vi kan skabe harmoni i energiflowet ved at være ét med selve livskraften – med verdenen af
levende energi.”